Københavns Forsamlingshus

7 skarpe debatter på morgenkvisten


Københavns Forsamlingshus – program 2021: 

  • Hvorfor spiller frihedsrettighederne ikke en større rolle i FNs verdensmål?:

    • Dato: 28. oktober 2021

    • Oplægsholder: Birgitte Feiring, afdelingsleder, Menneskerettigheder og udvikling v. Institut for Menneskerettigheder

    • Manchet: FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Men hvorfor har frihedsrettigheder (som fx religions- og ytringsfrihed) ikke en mere fremtrædende rolle? Svaret hvorfor er måske indlysende; det er klart, at frihedsrettigheder er svære at blive enige om på tværs af lande, politiske ideologier og verdenssyn. Men hvad betyder det, at frihedsrettighederne er formuleret så løst? Hvad er det for et diplomati, der må udøves i verdensmålstænkningen? Underminerer det frihedsrettighederne, som vi tænker dem, at de ikke har en større rolle, eller giver det netop plads til nogle andre samtaler og et andet samarbejde på tværs?

  • 4.november kl. 8.15

    De diskuterer abort i udlandet – skal vi også?                                                                                Johanne Stubbe Teglbjærg Kristensen, (lektor i teologi ved Københavns Universitet),nuancerer debatten

    Der er nogle – særligt i udlandet – der mener, at det er blevet tid til en diskussion af den fri abort. Andre er uenige. Mette Frederiksen udtalte f.eks. i foråret på baggrund af Jens Rohdes udtalelser om abort, at hun ikke savner nuancer i diskussionen om fri abort. Samtidigt med disse to modsatte holdninger til fri abort findes et behov for at omgås tilblivelsen af liv kvalificeret, og i kraft af den kulturelle og sundhedsfaglige udvikling stiger kravene til en sådan kvalificeret omgang. Modsat den politiske diskussion, så drejer disse krav sig ikke så meget om tydelige teoretiske positioner, men om mulighederne for en ansvarlig praksis i netop de situationer, hvor teori ofte kommer til kort og ansvar kan være svært at bære. Samlet set forekommer der således både behov for klare grænser og klar kommunikation – og for refleksion af forskelle, nuancer og forsigtighed i praksis. Er klare grænser og refleksion uforenelige, eller er det muligt at give bud på en retning, som vores diskussion kan have gavn af at bevæge sig hen imod?



  • Kommunalvalg 2021: Hvad er de virkelige forskelle på Christiansborgpolitik og kommunalpolitik? Fra værdipolitik på Christiansborg til værdi for den enkelte borger i kommunalpolitik

    • Dato: 11. november 2021

    • Oplægsholder: Bodil Kornbek, kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune (S), fhv. MF og partiformand (Kristendemokraterne)

    • Manchet: Den 16. november 2021 er der kommunalvalg i Danmark. Statistikkerne siger, at der er langt flere, der stemmer til folketingsvalget end til kommunalvalget – selvom det, der besluttes på kommunalt plan, ofte påvirker os mere direkte. Så hvad er det, kommunalpolitikken kan, som folketingspolitikken ikke kan? Er der en mere pragmatisk løsningsorienteret tilgang til det politiske arbejde i kommunerne, som vi ikke finder på Borgen? Er der med andre ord mindre værdipolitik og mere værdi for den enkelte borger, som går på tværs af partipolitiske skel?

  • Hvad koster et menneske?

    • Dato: 18. november 2021

    • Oplægsholder: Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi- og politik, SDU

    • Manchet: Hvad er et menneske værd i en økonoms øjne? Spørgsmålet har ikke fået mindre relevans efter vores statsminister under den første coronanedlukning proklamerede, at hver eneste dødsfald er en tragedie. For hvordan regner vi på et menneskelivs værd og prisen på leveår? Hvad koster det nu, under coronakrisens nedlukning, at nogle sygdomme skubbes til side eller måske slet ikke opdages, til fordel for at samfundet overlever en anden sygdom? Skal vi udelukkende regne i menneskeliv, eller er det mere værd at regne i kvalitets-leveår? Det økonomiske perspektiv er et andet end det etiske perspektiv i sundhedspolitiske spørgsmål, men ikke nødvendigvis modstridende. Så hvilke dilemmaer er det, der rejser sig, når vi tager et økonomisk blik på sundhedspolitikken, og går det økonomiske blik netop ud over selve spørgsmålet om, hvad det koster? Er det måske en langt mere pragmatisk tilgang end en blot etisk, når man regner på et menneskes værd?

  • Kritik eller vanvid: Hvad afslører konspirationsteorierne om vores samfund?

    • Dato: 25. november 2021

    • Oplægsholder: Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie, Center for Amerikanske Studier, SDU

    • Manchet: Konspirationsteorier har eksisteret i århundreder, men sjældent har de fået så stor opmærksomhed som i dag, hvor teorierne får vind i sejlene på sociale medier. Her bliver der stillet spørgsmålstegn ved alt fra månelanding til teorien om, at corona er fremstillet med vilje af medicinalindustrien for at tjene penge. Men hvad er de mange konspirationsteorier udtryk for i dag? Er der en flig af sandhed gemt et sted? Eller er de udtryk for et samfund i krise? Hvordan skal vi forholde os til dem, når ethvert modargument mod en konspirationsteori blot bestyrker konspirationsteoretikeren i, at nogen forsøger at holde sandheden skjult?

  • Hvordan har Rusland det med Kina?

    • Dato: 2. december 2021

    • Oplægsholder: Niels Bjørn Wied, foredragsholder med dyb indsigt i Russiske forhold

    • Manchet: Rusland og Kina er de store magter i Øst og står ofte i opposition til Vesten. Grænsen mellem Rusland og Kina fylder meget i russisk selvforståelse, men den fylder ikke så meget hos ’os i Vesten’. Tænker vi for meget i en modstilling øst-vest – er vores blik på Rusland og Kina forvrænget af vores egne vestlige værdier? Og hvordan er relationen egentlig de to magter imellem? Er forholdet rent stormagtspolitisk, er Putin og XI enige om geopolitikken, er der fællestræk mellem russisk og kinesisk mentalitet? Og hvad betyder Rusland og Kinas forhold overhovedet for os i Vesten?

  • Hvorfor er bøsser vores yndlingsminoritet?

    • Dato: 9. december 2021

    • Oplægsholder: Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter og Centerleder v. Grundtvig Centeret, AU

    • Manchet: Kan det have noget at gøre med, at vi ikke kan lade være med at dyrke forelskelsen – og især den besværlige af slagsen? Og at vi – selv når vi står begravet i bleer og indkøbslister – gerne vil tro, at kærligheden overvinder alt? Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker har undersøgt religion, litteratur, film, reklamer og genstande for at finde tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt.

En stærk kop kaffe og et inspirerende møde med en oplægsholder og en sal fuld af engagerede mennesker. Vær med - og det er gratis!

Tor28.10.202108:15-09:00
Tor04.11.202108:15-09:00
Tor11.11.202108:15-09:00
Tor18.11.202108:15-09:00
Tor25.11.202108:15-09:00
Tor02.12.202108:15-09:00
Tor09.12.202108:15-09:00

Ledige pladserLedige pladser

Loading

Antal deltagere:


Læg i kurv

Loading

  Du har {{cart.length}} hold i kurven

Reservation udløber om {{timeoutString}}

Holdnummer
212-1

Første mødegang
Tor 28.10.2021 08:15-09:00

Sidste mødegang
Tor 09.12.2021 08:15-09:00

Underviser
Forskellige Oplægsholdere

Undervisningssted
Vartov
Farvergade 27
1463 København K

Lokale
Salen

Pris

0,- Almen


Fora København
Hvidovrevej 438,1.
2650 Hvidovre

Skoleleder: Inge Lindqvist

Telefon: 36 78 83 30

Mail: kbh@fora.dk

Medlem af Fora