Madskolen Jorden Rundt

Mad
Madskolen Jorden Rundt er for dig, der vil lave autentisk mad fra ’mors køkken’ i Mellemøsten, Somalia, Marokko og Pakistan.  Kvinder med rødder i landene har planlagt menuen og guider os til at skabe den helt rigtige velsmag.

Du kan få ny inspiration til sammensætning af råvarer, teknikker og brug af krydderier.

Vi mødes i skolekøkkenet på Amager mandage fra kl. 17 - 20, og sammen tilbereder vi  

2 til 3 retter - og lidt sødt, som vi nyder sammen, mens snakken går om mad, traditioner og kultur.

Pris: 60 kr. + ca. 50 kr. til madvarer.

Vi har ikke de aktuelle datoer for efterårets kurser endnu - men de kommer snart! Følg med på hjemmesiden.

Madskolen Jorden Rundt er et nyt tilbud på Amager, der stiller skarpt på etniske minoriteter som en ressource i folkeoplysningen. I efteråret 2014 mødtes et netværk af 15 kvinder fra Amager sammen med kokken Benjamin Carlsen.  Sammen har de udviklet et madskolekoncept, hvor kvindernes egnsretter og specialiteter har fået et løft med inspiration fra det nordiske køkken. 

Vi tilbyder nu undervisning til københavnere, som er nysgerrige efter at få et indblik i det verdenskøkken der lever lokalt på Amager. Projektet er et samarbejde mellem oplysningsforbundet FORA, Amagerbro Helhedsplan og Sundholms Kvarterets Områdeløft.