Københavns Forsamlingshus 2023
Torsdag d. 26/10 kl. 8.15-9.00: Hvor mange må vi elske? Anna Steen Hansen, journalist og vært på podcasten Åbne hjerter. Hvis du forelsker dig i en anden end din kæreste, må der være noget galt med dit parforhold. Sådan tænker de fleste. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt? Hvad sker der, hvis vi dropper ideen om den eneste ene og tillader mere end én romantisk eller seksuel partner ad gangen? Og hvad er det samfundsmæssige potentiale i en mere rummelig tilgang til kærlighed, intimitet og sex?
Der er fri entré og stærk morgenkaffe, og du kan bare møde op på dagen.
Torsdag d. 02/11 kl. 8.15-9.00: Hvornår skal vi betale det, det koster at leve? Rasmus Willig, sociolog, forfatter og medstifter af Foreningens Andelsgaarde samt en af arkitekterne bag Politikens Kritikerskole. Hvad er prisen for det liv, vi lever? Og hvem betaler den? Hvem betaler egentlig prisen for det tøj, vi går i, de varer vi får leveret, den take-away, der kommer til vores dør? Og hvad ville et par sportssko koste, hvis vi skulle betale den fulde pris – dvs. både for klimaaftrykket og for forsvarlige løn- og arbejdsforhold i alle led? Er det muligt at gentænke vores økonomi, så den er bæredygtig, ikke bare grønt, men også socialt. Og hvordan kan vi komme til at betale den pris, vores liv egentlig koster?
Torsdag d. 09/11 kl. 8.15-9.00: Hvordan ser vores digitale fremtid ud? Mikkel Flyverbom, professor ved CBS, forfatter og medlem af Regeringens Dataetiske Råd. Internettets barndomstid var præget af demokratisk jubel: Nu kunne man søge højkvalificeret viden fra den mindste landsby i Nepals bjerge såvel som fra New York og enhver, der kunne sætte to ord sammen, kunne komme til orde i den offentlige debat. I mange år har dette imidlertid været billedet på en tabt uskyld og ofte fremstilles tech-giganterne som en trussel mod vores demokrati. Men hvordan ser vi på internettet i fremtiden? Hvilke forandringer er på vej?
Torsdag d. 16/11 kl. 8.15-9.00: Er en undskyldning et overgreb? Søren Gosvig Olesen, lektor i Filosofi ved Københavns Universitet. Skal nutidens skolelærere undskylde for fortidens brug af spanskrøret? Skal den danske statsminister undskylde over for indbyggerne på Jomfruøerne (de tidligere Dansk Vestindiske Øer)? Og hvad med de lokale, der dengang bidrog til slavehandel og overgreb? Og hvad gemmer der sig i selvforståelsen hos den, der mener at have magten til at være den undskyldende? Hvorfra kommer den tanke, at nogen har magten til at undskylde over for andre? Og hvordan kan man være majoritet og vedstå sig det?
Torsdag d. 23/11 kl. 8.15-9.00: By, land, forstad, vildmark – Hvor skal vi leve vores liv? Cecilie Rubow, lektor Antropologi ved Københavns Universitet og forfatter. Hvis vi gerne vil leve et liv, hvor vi passer på vores natur, klima, biodiversitet og miljø, hvordan gør vi det så bedst muligt? Bør vi rykke i selvforsynende økokollektiver på landet? Eller er det bedre, hvis vi alle bor i ’grønt’ byggeri i byerne, hvor man bor tæt og indgår i en større forsyningskæde? Hvordan indretter vi os til en tilværelse, der bidrager til en positiv forandring?
Torsdag d. 30/11 kl. 8.15-9.00 Er det vigtigt at være Afrikas ven? Mette Thygesen, international direktør for Det Danske Institut for Menneskerettigheder samt tidligere ambassadør i Etiopien. Er Indien, verdens største demokrati, bedste venner med os i Vesten eller med Kina? Og hvad er Indiens forhold til Rusland? Hvem samarbejder Brasilien mest med? Er Kina og Rusland venner eller fjender? Og hvem har de bedste kontakter i Afrika – og hvor vigtigt er det at være Afrikas ven?
Torsdag d. 07/12 kl. 8.15-9.00 Skal barndommen være god? Kirsten Hyldgaard, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, idéhistoriker og forfatter. Trivselsmålinger i folkeskolen definerer nogle faktorer som negative og andre som positive. Det er fx negativt at kede sig i skolen, og det er negativt at mangle nogen at lege med, mens det modsatte er positivt. Men når de fleste af os kigger tilbage, er det ikke så enkelt at definere, hvad der har været formende erfaringer – på godt og ikke kun på ondt. Så hvordan kan vi tale mere nuanceret om det, der er hhv. ’godt og skidt’ i et barns opvækst?
Tor | 26.10.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 02.11.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 09.11.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 16.11.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 23.11.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 30.11.2023 | 08:15-09:00 |
Tor | 07.12.2023 | 08:15-09:00 |
Kursusnummer
232-1
Første mødegang
Tor 26.10.2023 08:15-09:00
Sidste mødegang
Tor 07.12.2023 08:15-09:00
Underviser
Forskellige Oplægsholdere
Undervisningssted
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Lokale
Salen
Pris
0,- | Almen |