Fora København

Københavns Forsamlingshus

Københavns Forsamlingshus 2021 7 skarpe morgendebatter i Vartovs fine gamle sal. Skarpe debattører lægger op til debat med publikum. Et knivskarpt oplæg på 20 minutter, en skarp debat som afsluttes med et krystalklart spørgsmål deltagerne kan tage med og stille til venner, familie og kolleger Alle morgendebatterne finder sted i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K 28. oktober - 9. december 2021, hver torsdag kl. 8.15 - 9.00 - gratis adgang

Københavns Forsamlingshus 2021: 

Hvorfor spiller frihedsrettighederne ikke en større rolle i FNs verdensmål?

Dato: 28. oktober 2021

Oplægsholder: Birgitte Feiring, afdelingsleder, Menneskerettigheder og udvikling v. Institut for Menneskerettigheder

FN har vedtaget 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030. Men hvorfor har frihedsrettigheder (som fx religions- og ytringsfrihed) ikke en mere fremtrædende rolle? Svaret hvorfor er måske indlysende; det er klart, at frihedsrettigheder er svære at blive enige om på tværs af lande, politiske ideologier og verdenssyn. Men hvad betyder det, at frihedsrettighederne er formuleret så løst? Hvad er det for et diplomati, der må udøves i verdensmålstænkningen? Underminerer det frihedsrettighederne, som vi tænker dem, at de ikke har en større rolle, eller giver det netop plads til nogle andre samtaler og et andet samarbejde på tværs?

Er dansk børnefjernsyn frisindet nok?

Dato: 4. november 2021

Oplægsholder: Nina Sahl, forfatter af bla. Fjernsyn for Børn – vores fælles historie og bidrag til Børnekultur i Danmark 1945-2020

Dansk børnefjernsyn dukker med jævne mellemrum op i den udenlandske presse med chok, forundring eller forargelse over, hvor bramfrit og frisindet det er. Der bliver tegnet et billede af dansk børne-tv som noget særligt, der gør tingene anderledes. Men hvad er der sket med arven efter Bamse og Kylling og alle de andre? Hvad kendetegner godt børne-tv i dag? På hvilke præmisser skal det produceres; er det på de voksnes eller på børnenes? Og hvad med diversitet, ligestilling og hele kønsidentitetsdebatten? Hører det (også) til i børnefjernsyn? Eller er der grænser for det berømte, danske frisind?

Kommunalvalg 2021: Hvad er de virkelige forskelle på Christiansborgpolitik og kommunalpolitik? Fra værdipolitik på Christiansborg til værdi for den enkelte borger i kommunalpolitik

Dato: 11. november 2021

Oplægsholder: Bodil Kornbek, kommunalbestyrelsesmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune (S), fhv. MF og partiformand (Kristendemokraterne)

Den 16. november 2021 er der kommunalvalg i Danmark. Statistikkerne siger, at der er langt flere, der stemmer til folketingsvalget end til kommunalvalget – selvom det, der besluttes på kommunalt plan, ofte påvirker os mere direkte. Så hvad er det, kommunalpolitikken kan, som folketingspolitikken ikke kan? Er der en mere pragmatisk løsningsorienteret tilgang til det politiske arbejde i kommunerne, som vi ikke finder på Borgen? Er der med andre ord mindre værdipolitik og mere værdi for den enkelte borger, som går på tværs af partipolitiske skel?

Hvad koster et menneske?

Dato: 18. november 2021

Oplægsholder: Kjeld Møller Pedersen, professor, sundhedsøkonomi- og politik, SDU

Hvad er et menneske værd i en økonoms øjne? Spørgsmålet har ikke fået mindre relevans efter vores statsminister under den første coronanedlukning proklamerede, at hver eneste dødsfald er en tragedie. For hvordan regner vi på et menneskelivs værd og prisen på leveår? Hvad koster det nu, under coronakrisens nedlukning, at nogle sygdomme skubbes til side eller måske slet ikke opdages, til fordel for at samfundet overlever en anden sygdom? Skal vi udelukkende regne i menneskeliv, eller er det mere værd at regne i kvalitets-leveår? Det økonomiske perspektiv er et andet end det etiske perspektiv i sundhedspolitiske spørgsmål, men ikke nødvendigvis modstridende. Så hvilke dilemmaer er det, der rejser sig, når vi tager et økonomisk blik på sundhedspolitikken, og går det økonomiske blik netop ud over selve spørgsmålet om, hvad det koster? Er det måske en langt mere pragmatisk tilgang end en blot etisk, når man regner på et menneskes værd?

Kritik eller vanvid: Hvad afslører konspirationsteorierne om vores samfund?

Dato: 25. november 2021

Oplægsholder: Kasper Grotle Rasmussen, lektor i historie, Center for Amerikanske Studier, SDU

Konspirationsteorier har eksisteret i århundreder, men sjældent har de fået så stor opmærksomhed som i dag, hvor teorierne får vind i sejlene på sociale medier. Her bliver der stillet spørgsmålstegn ved alt fra månelanding til teorien om, at corona er fremstillet med vilje af medicinalindustrien for at tjene penge. Men hvad er de mange konspirationsteorier udtryk for i dag? Er der en flig af sandhed gemt et sted? Eller er de udtryk for et samfund i krise? Hvordan skal vi forholde os til dem, når ethvert modargument mod en konspirationsteori blot bestyrker konspirationsteoretikeren i, at nogen forsøger at holde sandheden skjult?

Hvordan har Rusland det med Kina?

Dato: 2. december 2021

Oplægsholder: Niels Bjørn Wied, foredragsholder med dyb indsigt i Russiske forhold

Rusland og Kina er de store magter i Øst og står ofte i opposition til Vesten. Grænsen mellem Rusland og Kina fylder meget i russisk selvforståelse, men den fylder ikke så meget hos ’os i Vesten’. Tænker vi for meget i en modstilling øst-vest – er vores blik på Rusland og Kina forvrænget af vores egne vestlige værdier? Og hvordan er relationen egentlig de to magter imellem? Er forholdet rent stormagtspolitisk, er Putin og XI enige om geopolitikken, er der fællestræk mellem russisk og kinesisk mentalitet? Og hvad betyder Rusland og Kinas forhold overhovedet for os i Vesten?

Hvorfor er bøsser vores yndlingsminoritet?

Dato: 9. december 2021

Oplægsholder: Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter og Centerleder v. Grundtvig Centeret, AU

Kan det have noget at gøre med, at vi ikke kan lade være med at dyrke forelskelsen – og især den besværlige af slagsen? Og at vi – selv når vi står begravet i bleer og indkøbslister – gerne vil tro, at kærligheden overvinder alt? Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker har undersøgt religion, litteratur, film, reklamer og genstande for at finde tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt.